Om mig

Autoriseret psykolog, specialiseret i metakognitiv og kognitiv terapi for voksne og unge. Behandler blandt andet angstlidelser (herunder OCD), BDD, depression, søvnproblemer, stress, kroniske smerter og selvværdsproblematikker. Certificeret metakognitiv terapeut fra MCT-institute. Brænder for specialiseret og effektiv behandling, og for at møde den enkelte med respekt, faglighed og etik.

Jeg er uddannet psykolog (cand. psych.) fra Københavns Universitet, og har arbejdet som psykolog siden 2009. I 2012 blev jeg autoriseret af Psykolognævnet.

Jeg arbejder med mange forskellige problematikker, men har især specialiseret mig i behandling af angstlidelser, herunder OCD og BDD. Jeg har derudover stor erfaring med at behandle depression, søvnproblemer, stress, kroniske smerter og selvværdsproblemer. Som psykolog har jeg i mange år arbejdet i forskellige private praksisser, og jeg har endvidere arbejdet 5 år i psykiatrien ved et psykoterapeutisk afsnit specialiseret i behandling af angst og OCD. Derudover har jeg nogle års erfaring fra en tværfaglig smerteklinik.

Psykolog Synnøve Holm Hørup

Virksom metode

Helt fra jeg gik på studiet har jeg vidst, at det er vigtigt for mig med en teraputisk metode, præget af brugbare værktøjer hvor klienten kan opleve konkrete resultater af sit hårde arbejde. Derfor har jeg lige så længe haft interesse for den kognitive metode og senere fordybet mig i den metakognitive tilgang. Dette passer perfekt til mit ønske om at arbejde med en tydelig og systematisk metode, som udstyrer klienten med redskaber til at skabe ændring. Jeg har taget en to-årig efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi, og herefter en toårig uddannelse i metakognitiv terapi ved MCT-Institute, med blandt andet MCT-grundlægger Adrian Wells som underviser. Jeg er certificeret metakognitiv terapeut (level1), og står på MCT Institutes liste over certificerede metakognitive terapeuter.

Det er vigtigt for mig at tilbyde en behandling tilpasset den enkelte, en behandling der giver resultater og er baseret på, hvad vi gennem forskning ved er virksomt. Du kan læse mere om metakognitiv terapi her

Videreuddannelse og kurser er noget jeg prioriterer højt, og jeg er godt på vej mod at blive specialist i psykoterapi.

I mit arbejde er jeg optaget af etik og af et ligeværdigt og aktivt samarbejde mellem dig som klient og mig som psykolog. For at skabe et godt samarbejde er det vigtigt for mig, at du har tillid til mig, at behandlingen giver mening for dig. I starten af et forløb sætter vi sammen nogle klare og realistiske mål, og undervejs i forløbet evaluerer og justerer vi behandlingen løbende.

Jeg ser frem til at møde dig.

I media

Supervision

Jeg tilbyder supervision til terapeuter, psykologer og grupper. Jeg har erfaring med både individuel supervision og supervision i gruppe, og er aktuelt frivillig supervisor for Angstforeningen.

Onlineterapi og telefonterapi

Jeg tilbyder terapi både via telefon og online videoløsning. Jeg bruger en sikker og brugervenlig platform til onlineterapi, og hvis du ønsker terapi gjennom telefonsamtaler, så ringer jeg dig op.

Terapi på norsk i København

Jeg er opprinnelig norsk, men har bodd i Danmark siden 2006. Jeg tar gjerne imot klienter som foretrekker å snakke norsk, både ved fysisk fremmøte i klinikken, eller via online videoløsning eller telefon.

Therapy in english in Copenhagen

I do therapy in English, and have several native English speakers as clients, as well as people who prefer to speak English in therapy.