Behandling af social angst

Få hjælp til angst i sociale situationer

Fylder frygten for andres vurdering så meget, at den begrænser dig i hverdagen?

Jeg tilbyder behandling af social angst i min klinik i København K med metakognitive og kognitive metoder. Behandlingen tilpasses de situationer, tanker og strategier, der er relevante for netop dig.

Social angst kan opstå i mange forskellige sammenhænge. Nogle bliver især angste, når de skal tale foran andre, mens andre oplever ubehag ved møder, fester, eksamener, telefonsamtaler eller almindelig smalltalk. Angsten kan også gøre det svært at spise sammen med andre, møde nye mennesker eller gøre opmærksom på sig selv.

Erfaring med angstbehandling

Jeg er autoriseret psykolog og har arbejdet som psykolog siden 2009. Jeg har fem års erfaring fra et psykoterapeutisk afsnit i psykiatrien med speciale i angst og OCD. Derudover har jeg arbejdet i forskellige private praksisser.

Du kan få behandling i klinikken på Rådhusstræde i København K, online eller over telefon. En individuel konsultation varer 55 minutter og koster 1.500 kr.

Hvad er social angst?

Social angst er en vedvarende frygt for at blive vurderet negativt af andre. Måske er du bange for at virke mærkelig, sige noget forkert, rødme eller vise, at du er nervøs. Derfor kan din opmærksomhed blive rettet mod, hvordan du ser ud, lyder og opfører dig.

Det er normalt at være nervøs i bestemte sociale situationer. Social angst bliver et problem, når frygten fylder så meget, at den påvirker dine valg, relationer, uddannelse, arbejde eller andre dele af hverdagen.

Social angst kan blandt andet vise sig som:

  • hjertebanken og indre uro
  • sved eller rysten på hænderne
  • anspændthed
  • rødmen eller en følelse af at rødme
  • kvalme eller ondt i maven
  • trykken for brystet
  • hurtig vejrtrækning
  • uvirkelighedsfornemmelse
  • angst før, under og efter sociale situationer

Nogle oplever egentlige panikanfald, mens andre har mindre kraftige, men tilbagevendende symptomer.

Hvordan foregår behandling af social angst?

Behandling af social angst handler ikke om at lære almindelige sociale færdigheder. Problemet er som regel ikke, at du ikke kan finde ud af at være sammen med andre. Det er de bekymringer, opmærksomhedsmønstre og sikkerhedsstrategier, du bruger for at undgå andres negative vurdering, der kan holde angsten ved lige.

I behandlingen kan vi blandt andet arbejde med:

  • bekymringer før sociale situationer
  • selvfokus og overvågning af angstsymptomer
  • antagelser om, hvad andre tænker
  • grublen efter sociale situationer
  • undgåelse og sikkerhedsadfærd
  • nye måder at håndtere angst og nervøsitet på

Jeg arbejder primært med metakognitiv terapi og har også mange års erfaring med kognitiv adfærdsterapi. Vi opstiller klare mål for forløbet og evaluerer løbende, hvad der virker for dig.

Kontakt mig om behandling af social angst

Har du spørgsmål til behandling af social angst, eller ønsker du at booke en tid?

Kontakt Psykolog Synnøve Holm Hørup på telefon +45 27 28 38 36 eller e-mail shh@psykologsynnove.dk. Klinikken ligger på Rådhusstræde 5, 2. sal, 1466 København K. Du kan også bestille en tid direkte gennem onlinebookingen.

FAQ – oftest stillede spørgsmål om behandling af social angst

Generthed og nervøsitet er almindeligt. Der kan være tale om social angst, når frygten fylder meget og forhindrer dig i at gøre de ting, du gerne vil.

Det kan blandt andet være smalltalk, møder, fester, eksamener, telefonsamtaler, gruppearbejde, restaurantbesøg eller situationer, hvor du er centrum for opmærksomheden.

Er behandling af social angst social træning?

Nej, normalt er det ikke et vigtigt element. Behandlingen fokuserer på de bekymringer, tankeprocesser og strategier, som er med til at fastholde angsten.

Ja. Du kan vælge samtaler i klinikken, online eller over telefon.

En individuel konsultation på 55 minutter koster 1.500 kr.

Book tid online

Book tid hos mig igennem mit online bookingsystem.

Kontakt mig

Her kan du skrive en besked og jeg vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.