Behandling af Angst

Jeg bekymrer mig så meget, at jeg får angst! Hvad nu hvis min mand dør, eller der sker noget med mine børn? Hvad nu hvis jeg kører galt? Jeg bekymrer mig alt for meget, det må være skadeligt for min krop.

Bekymringsangst

Generaliseret angst kaldes også for bekymringsangst, og med god grund. Når man lider af generaliseret angst, så bekymrer man sig meget, for store og små ting. Man bekymrer sig så meget, at det giver angst, en angst der ofte opleves som nærmest konstant tilstedeværende. Den kan også komme i “bølgetoppe”, hvor man får panikanfald eller optræk til panikanfald når det er værst. Angst giver kropslige og følelsesmæssige symptomer, og påvirker adfærd og tænkning. 

Hvad bekymrer man sig om?

Bekymringerne handler ofte om at der sker noget dårligt eller forfærdeligt for en selv eller ens nærmeste. Man bekymrer sig for eksempel for trafikulykker, pludseligt hjertestop, brand, eller at blive udsat for en kriminel handling. Man kan også bekymre sig for om ens børn kan blive udsat for mobning, for økonomiske problemer, for fremtidig påvirkning af sundhedsskadelige stoffer i maling etc. Når man lever med generaliseret angst, så begynder man også ofte at bekymre sig for angsten eller for bekymringen. Ens angst og bekymringer føles ukontrollerbare, og mange bliver bange for at de tager skade af at bekymre sig så meget.

Når bekymring påvirker livsudfoldelse

Alle mennesker bekymrer sig indimellem, men når man lider af generaliseret angst, så fylder bekymringen så meget, at det påvirker ens humør, livsudfoldelse og/eller søvn. 

Som ved andre angstlidelser, så udvikler de fleste med generaliseret angst sikkerhedsstrategier og undgåelse. Sikkerhedsstrategier kan f.eks. være at tjekke op på om ens nærmeste er kommet trygt frem til arbejdet, tjekke at røgalarmerne virker, konstant holde øje med hvordan legeaftaler går, sætte forhindringer op så (større) børn ikke kan komme til en trappe etc. Undgåelse har som formål at undgå angst eller det man er bange for. Det kan f.eks. gå ud på at man undgår at tage steder hen man ikke har været før, at man ikke lader sit barn cykle, klatre i træer eller tage på tur med klassen, at man undgår at læse om sygdom, ulykke og mobning osv.

Hjælp til generaliseret angst

Både kognitiv- og metakognitiv terapi er effektivt i behandling af generaliseret angst. Man udforsker hvilke faktorer der opretholder problematikken, og får hjælp til at håndtere sine bekymringstanker på en anden måde. Derudover arbejder man med de adfærdsmønstre der er med til at fodre angsten, og lærer at handle anderledes.

“Er det her virkelig angst, eller er jeg ved at dø?” “ Det føles som om jeg skal dø!” “Jeg kan ikke holde det her ud, det skal stoppe nu!”

Panikangst er en lidelse hvor man oplever panikanfald, eller “angstanfald” jævnligt. Anfaldene kan opstå i specifikke situationer, eller komme ud af det blå, f.eks. når man sidder i sofaen og slapper af. Nogle mennesker, som har haft panikangst i længere tid, oplever ikke panikanfald længere, til trods for at de har lidelsen. Dette skyldes at de over tid er begyndt at undgå aktiviteter, situationer og steder der kan udløse angsten.

Symptomer:

Fysiske symptomer:

• hjertebanken
• hyperventilation (hurtig eller kraftig vejrtrækning)
• følelse af ikke at få luft, eller ikke kunne trække vejret dybt nok
• koldsved
• rysten
• prikker for øjnene
• følelsen af at skulle besvime
• svimmelhed
• kvalme
• trykken for brystet
• “osteklokkefornemmelse” eller uvirkelighedsfornemmelse

Følelsesmæssige symptomer:

– angst, ængstelighed, panik

Adfærd:

• Sikkerhedsstrategier: f.eks. altid have en vandflaske med, have en ven eller et familiemedlem med, musik i ørene, beroligende medicin i tasken, drikke alkohol, vælge en plads tæt på udgangen, vælge kun at handle på tidspunkter hvor der er få mennesker etc.
• Undgåelse: man undgår f.eks. at få pulsen op, at benytte offentlig transport, som bus, tog eller metro, at være alene etc.

Tænkning:

Når man har panikangst bruger man typisk megen tid på at bekymre sig. Man er præget af katastrofetanker, hvor man forestiller sig negative scenarier, som at man falder om og ingen vil hjælpe en, at man får et hjertestop, eller at man får angst og andre ser det.

Behandling:

Heldigvis findes der god behandling for panikangst. Som med alle angstlidelser, så er problemet ikke at man oplever angst i sig selv, men ens respons på tankerne eller ens angst. Problemet er at man gør ting der vedligeholder og  opretholder angstlidelsen. Panikanfald kan være rigtig ubehagelige, voldsomme og skræmmende, og det er meget forståeligt at man vil gøre rigtig meget for at undgå at få flere angstanfald. Problemet er at undgåelsen og sikkerhedsstrategierne er med til at vedligeholde og opretholde angsten! De fodrer angsten, så at sige, således at den kan trives, vokse og overleve. Panikangst opstår groft sagt når hjernen og kroppen “tror” at man er i livsfare, og reagerer derefter. Overlevelsesmekanismer sættes i gang, uden grund. Når man bliver ved med at undgå ting som kan trigge angsten, så fortæller man sit angstsystem, at det er der en god grund til, det ER farligt at stå i kø i supermarkedet/opleve høj puls/køre metro. Når man bliver ved med at bekymre sig, om angst, om at man vil falde om og dø etc., så giver trigger bekymringen i sig selv angstsymptomer.

Derfor består behandlingen af panikangst af at lære nye måder at respondere på angsttanker og fysiske angstsymptomer.

Hos os får du evidensbaseret terapi, der retter sig mod kernen i dit problem. Både metakognitiv terapi og kognitiv terapi virker effektivt mod panikangst.

Her kan du læse Angstforeningens folder om panikangst, som jeg har været med til at udarbejde.

“Håber ikke de kan se jeg er nervøs!” “Hvad nu hvis jeg lyder helt underlig i telefonen?” “Nu virker jeg akavet.” “Jeg må ikke rødme, jeg må ikke rødme…” “Åh nej, nu synes de jeg virker mærkelig!”

Social angst er kort sagt angst for at blive vurderet negativt af andre. Social angst går ud på, at man oplever angst i sociale situationer, altså i samvær med eller ved kontakt til andre mennesker. Når man har social angst, så har man angst for at andre tænker noget dårligt om én, angst for at blive vurderet negativt eller for at opføre sig pinligt eller akavet. Angsten giver fysiske angstsymptomer, som man så er bange for at andre skal opdage eller lægge mærke til.

De fleste med social angst undgår sociale situationer eller aktiviteter forbundet med angst. Derudover udvikler mange sikkerhedsstrategier, altså strategier man bruger for at mindske eller forhindre angsten i de sociale situationer. I sociale situationer er man konstant opmærksom på hvordan man virker, og øver ofte samtidigt på hvad man skal sige. Med andre ord; man er på overarbejde i de sociale situationer.

Har jeg social angst?

Langt de fleste mennesker har oplevet nervøsitet og generthed i sociale sammenhænge. Det er helt normalt. Social angst bliver en lidelse, når den påvirker og hæmmer dig i din hverdag, når den gør at du ikke kan det, du gerne vil, og når den fylder for meget i dine tanker.

Symptomer:

Situationer der giver angst

Rigtig mange forskellige situationer kan være forbundet med social angst, men her er nogle eksempler:

• Gå til fest
• Deltage i grupper, f.eks. gruppearbejde
• Small talk
• Tale foran andre, holde oplæg, tale eller sige noget til et møde
• Spise i selskab med andre
• Møde nye mennesker
• Være i “spotlight” – komme i centrum for andres opmærksomhed
• Eksamen, måske især mundtlig
• I butik/på restaurant: at klage over noget, stille et spørgsmål eller returnere en vare

Fysiske symptomer

Nogle oplever panikanfald, mens andre oplever fysiske angstsymptomer der ikke bliver til et decideret panikanfald. Disse symptomer kan være bl.a.:

• hjertebanken
• indre uro
• sved
• anspændthed
• fornemmelsen af at rødme/rødme i ansigtet
• trykken for brystet
• “osteklokkefornemmelse” eller uvirkelighedsfornemmelse
• rysten på hænder
• kvalme
• hyperventilation (hurtig eller kraftig vejrtrækning)
• ondt i maven

Følelsesmæssige symptomer:

– angst, ængstelighed før, under og efter sociale situationer

– ofte er der også tristhed og nedstemthed, som udspringer af de begrænsninger og ubehag angst giver

Adfærd

• Sikkerhedsstrategier: f.eks. at ankomme tidligt til en fest, for at undgå at skulle gå rundt og hilse på alle, overforberedelse (man planlægger hvad man skal sige, skriver det måske ned), drikke alkohol, dække huden med sminke for at undgå rødme, tale meget lavt eller meget hurtigt etc.
• Undgåelse: man undgår f.eks. at spise offentlige steder, gå til fest, søge ind på en uddannelse, at sige noget i et møde, at holde en tale, at ringe til lægen/psykologen/kommunen etc.

Tænkning

Når man har social angst kredser tankerne ofte omkring bekymring og katastrofetanker, hvor man forestiller sig hvordan det går galt, hvordan man kommer til at virke mærkelig eller få angst i en kommende social situation. Når man er i situationer der trigger ens angst, så er tankerne ofte fokuseret på forestillinger om hvordan man ser ud, virker og opfører sig. Man har typisk højt selvfokus, altså fokus på hvordan man selv fremstår, og på de angstsymptomer man mærker i kroppen. Efter sociale og angstprægede situationer, så bruger man typisk megen tid på at gruble over og “genafspille” de sociale situationer, med fokus på fejlfinding. Man forsøger at genkalde sig situationen, og gransker den, med det for øje at zoome ind på hvad man gjorde forkert, hvordan man virkede, og hvad andre tænkte om en.

Behandling

Nogle mennesker der lider af socialangst tror, at behandlingen må være at lære sociale færdigheder. Det er ikke korrekt, da problemet ikke er at man mangler sociale færdigheder, eller at man ikke kan begå sig socialt! Problemet er at de ting man gør for at undgå at andre skal tænke negativt om én, og for at undgå angst, de forstærker og opretholder angsten.

Gennem behandlingen lærer du at udfordre ideer, du har om dine tanker, du lærer metoder til at håndtere angsten og tankerne, og du lærer at mindske sikkerhedsadfærd og undgåelse.

Både metakognitiv og kognitiv terapi er effektivt i behandling af social angst. Kontakt mig endelig hvis du vil høre mere om dette.

“Hvad nu hvis jeg er alvorlig syg?” “Hvad nu hvis jeg får kræft?” “Jeg må hellere tjekke min krop for tegn på sygdom.” “Hvad er der galt med mig?”

De fleste af os synes tanken om at blive ramt af en alvorlig sygdom, er ret ubehagelig. Mange synes også det kan være ubehageligt at opdage et nyt fysisk symptom. En bule i armhulen, et par ekstra hjerteslag, en underlig prikkende fornemmelse i hovedbunden. Alle mennesker kan komme til at få tanken: “Hvad nu hvis det er kræft?” “Hvordan føles det egentligt at få et hjerteanfald?” eller “Hvad nu hvis jeg har sclerose?”

Når man lider af helbredsangst, så fylder denne type tanker rigtig meget. Hvor mennesker uden helbredsangst slipper disse bekymringer hurtigt igen, så vil den helbredsangste bruge meget tid på at bekymre sig for alvorlig sygdom, hos sig selv eller sine nærmeste. Man oplever angst, og ens adfærd bliver præget af ens angst og bekymringerne. Tidligere blev helbredsangst kaldet hypokondri, og hos nogle har der hersket en fejlopfattelse af hypokonderen som én der opfinder sygdomme og symptomer for at høste sympati og opmærksomhed. Dette stemmer ikke. Hvis man lider af helbredsangst, så er man bange for at fejle noget, så bange at man bruger rigtig meget tid på at bekymre sig om det, på at tjekke sig selv og scanne sin krop for faresignaler.

Symptomer

Når man lider af helbredsangst, så er man utrolig god til at fokusere på sin opmærksomhed på kroppens forskellige symptomer og små forandringer. Mange har det som om der er er en automatisk “scanner” der til enhver tid overvåger og forstørrer symptomer og forandringer i kroppen.

Alle mennesker oplever forskellige små og store symptomer og forandringer i kroppen på daglig basis.  Det kan være alt fra et pludseligt jag i benet, en muskel ved øjet der bliver ved med at “spjætte”, til ekstra hjerteslag og kvalme. Personer med helbredsangst er bare meget bedre til at lægge mærke til disse kropslige “symptomer”. Derudover har de en tendens til at fortolke symptomerne og forandringerne i lys af deres angst for sygdom. Dermed bliver symptomet ondt i halsen hurtigt tolket som “strubekræft”, prikken i fingrene bliver tolket som “sclerose” og nogle ekstra hjerteslag som “hjertesygdom”.

Når man er virkelig bange for at fejle noget alvorligt, så trigger fysiske symptomer angstresponsen. Denne respons hjælper os til at blive klar til kamp eller flugt i farlige situationer. Når den udløses af ufarlige kropslige symptomer, så bliver det til en slags “falsk alarm”. Angstresponsen i sig selv giver fysiske symptomer og ubehag. Man oplever kropslige angstsymptomer, som ondt i maven, trykken for brystet, svimmelhed, hovedpine og kvalme. Disse kan komme som led i et decideret panikanfald, eller være mere konstante og længerevarende. Uanset er de ufarlige, men kan være meget ubehagelige. Derudover kan angstsymptomer tolkes som en bekræftelse af at man fejler noget alvorligt, hvilket udløser mere angst, hvilket trigger mere bekymring om sygdom og så fremdeles.

Som følge af bekymring og angst for at fejle noget alvorligt, udvikler man forskellige handlinger, eller adfærd, for at sikre sig mod angst og sygdom. Dette kan være i form af både undgåelse og det vi kalder sikkerhedsstrategier. Ofte vil man undgå at høre eller læse om sygdom. Nogle undgår at opsøge læge, af frygt for at få bekræftet deres værste frygt. Andre opsøger læge ofte, for at få afkræftet frygten, i hvert fald for en kort periode. Nogle søger bekræftelse hos venner og familie, for at få nogle andre til at vurdere om symptomerne er ufarlige, eller om det er som de frygter – tegn på alvorlig sygdom. Man tjekker sig selv og sine symptomer, f.eks. ved at granske huden og modermærker, holder øje med afføringen for at se efter blod, mærker efter på lymfekirtler, eller “tester” sin hukommelse.

Mange bruger timevis med “dr. google”, altså på at google eller søge efter information om sygdomme og symptomer på andet vis. Problemet med dette er bl.a. at man øger opmærksomheden på tegn på sygdom, at man oftest får bekræftet sine katastrofetanker, og at angsten øger mens man læser om sygdomme. Symptomet ondt i halsen skyldes i langt de fleste tilfælde en forkølelse, men hvis man googler symptomet, så kommer kræft op som en mulig forklaring med det samme. Når man læser en masse om sygdomme, så får man et skævt billede af hvor sandsynligt det er at lide af disse. Man går nok i gang med at google for at berolige sig selv, men oftest vil denne handling have modsat effekt. Og selv hvis man bliver beroliget af at læse om symptomer på kræft, så fodrer.

Hvad vedligeholder lidelsen?

Når man har helbredsangst, så er problemet hvad man gør ved tankerne om at man fejler noget alvorligt. Alle mennesker får ubehagelige tanker om de måske lider af en alvorlig sygdom, og alle mennesker oplever underlige fysiske symptomer, fra tid til anden. Når man lider af helbredsangst, så fører sikkerhedsadfærd, undgåelse, timevis med bekymring og opmærksomhed fokuseret mod symptomer til en forværring og opretholdelse af angsten. Selv om ens sikkerhedsstrategier kan give umiddelbar lindring, så opretholder de angsten på sigt.

Behandling

Både metakognitiv og kognitiv terapi er meget effektive i behandlingen af helberedsangst eller sygdomsangst. Behandlingen retter sig mod at identificere dine uhensigtsmæssige strategier, undgåelse, hvor meget du bekymrer dig, dine opmærksomhedsstrategier, og hvilke antagelser du har om den måde du tænker og agerer på. Du vil lære at håndtere ubehagelige tanker og fysiske symptomer på en anden og hensigtsmæssig måde. Du lærer at mindske eller droppe sine sikkerhedsstrategier, og at kunne gøre ting du undgår på grund af angsten.

Men er det ikke farligt ikke at bekymre sig? Skal jeg så aldrig gå til læge? Skal jeg ikke tage symptomer på alvor?

Disse tanker melder sig ofte når man går i gang med behandling af helbredsangst. Heldigvis kan man godt tage noget alvorligt uden at bekymre sig om det i timevis. Det er muligt at gå til læge uden at dette opretholder angsten. Men det hjælper ikke at bekymre sig.

Ingen kan gå gennem livet og være sikker på ikke at blive alvorlig syg. Ingen kan gå gennem livet uden at få ubehagelige symptomer og tanker. Men du kan lære at bruge mindst muligt tid på angsten for at blive syg. Så kan du leve livet, her og nu, med eller uden symptomer og sygdom.

Er du bange for højder? Bliver du skrækslagen ved tanken om at flyve? Har du klaustrofobi, eller er du bange for sprøjter og blod? Så er du ikke alene.

Det er meget almindeligt at have en eller flere fobier, altså en stærk frygt og angst for specifikke ting eller situationer. Selv om det er almindeligt, så kan det skabe problemer, og forhindre en i at gøre de ting man gerne vil. Heldigvis findes der rigtig god behandling af fobi.

Når man lider af en fobi, så oplever man kraftig angst/ubehag samt fysiske angstsymptomer, når man støder på det man er bange for.

Symptomer på fobi

Disse kropslige angstsymptomer kan for eksempel være:

• hjertebanken
• kvalme
• trykken for brystet
• “osteklokkefornemmelse” eller uvirkelighedsfornemmelse
• hyperventilation (hurtig eller kraftig vejrtrækning)
• følelse af ikke at få luft, eller ikke kunne trække vejret dybt nok
• koldsved
• rysten
• prikker for øjnene
• følelsen af at skulle besvime
• svimmelhed

Man bliver nervøs, ængstelig og urolig, og mange oplever en følelse af panik. Man får trang til at komme væk fra situationen eller den ting som man frygter.

Når man lider af en fobi, så er man ofte bange for flere ting. Man kan have tanker om at man vil dø, at flyveren falder ned, at man bliver bidt af edderkoppen eller falder ned fra en stor højde, altså en form for dødsangst. Ofte bliver man i tillæg bange for angsten man oplever i møde med situationen eller tingen man frygter. Man kan blive bange for at blive sindssyg af angst, for at gøre noget pinligt eller miste kontrol, eller for de kropslige symptomer som angsten forårsager.

Ofte prøver man helt at undgå de ting og situationer man har fobi for, eller man udvikler sikkerhedsstrategier, som at drikke alkohol inden man skal flyve eller holde sig langt væk fra rækværket når man befinder sig et sted hvor der er langt ned. Både undgåelse og sikkerhedsstrategier er imidlertid med til at opretholde fobien. Hvis man undgår det man er bange for, så kan man ikke lære, at det ikke sker. Hvis man undgår angsten, så kan man ikke erfare at man kan håndtere angsten, at man ikke bliver sindssyg eller dør, eller at angsten falder igen.

Behandling af fobier

Fobier behandles kort sagt ved hjælp af eksponering. Eksponering går ud på, at man på en kontrolleret måde udsætter sig for den situation eller ting man frygter. Ved hjælp af nye strategier og metoder træner man på at være i situationen, “lade angsten være”, og derigennem erfarer man, at det frygtede ikke sker. Eksponering kan ske gradvist, eller man kan kaste sig ud i “det værste først”, begge dele fungerer, så længe man har strategierne til at håndtere ubehaget, angsten og tankerne.

Jeg har lang erfaring med behandling af fobier. Kontakt mig gerne hvis du vil have hjælp til at få bugt med din fobi.